Jeg har læst en del bøger igennem mit liv om personlig udvikling og naturligvis også i forbindelse med mine uddannelser til psykoterapeut, parterapeut og familieterapeut, og det har været en fornøjelse til tider og til andre tider en pinsel. Derfor var det naturligvis mig en ære at blive bedt om at anmelde Camille Hammerich´s debutbog “Få dig dog et job”. Bogen er som sådan hverken en fagbog eller en selvhjælpsbog, men i måden den er skrevet på og dens indhold, bliver den det dog alligevel i en meget lettilgængelig form. Det var en fornøjelse at læse den, specielt fordi at den var nem at læse og ikke for højtragende i sit sprog. Camille Hammerich udgiver sig ikke for at være en ny selvhjælpsguru der har fundet de nye vise sten og hun har heller ikke hældt gammel vin på nye flasker. Det er heller ikke en intellektuel bog med svære fagudtryk som taler til forstanden. I stedet er det en af de bøger hvor du selv bliver ramt i din egen historie ved at Camille stille og roligt, gør det som jeg mener er noget af det allervigtigste ved selvudvikling, hun reflektere nemlig over sit liv på godt og ondt og tilsætter håndgribelige redskaber hun selv har brugt og stiller dem dermed til rådighed for læseren på en fin og respektfuld måde. Hun beskriver fint hvad det spirituelle har gjort for hende uden at presse det i halsen på læseren, men med en god afvejning af forståelse for at det som er rigtig for nogen ikke er det for andre. Hun har lavet en bog som er meget personlig, og den måde hvorpå hun gennemgår hvad hun har oplevet i både sin barndom og i sit voksenliv, og hvordan hun har taget det med og ændret det som hun har ønsket at ændre og forholdt til de relationer hun har haft i sit liv, giver god inspiration til hvordan læseren kan gøre det samme. Da jeg var i gang med bogen, tænkte jeg at vi alle bør skrive vores egen bog og at vi skal give vores personlige bog til de mennesker som vi møder som fortjener at vide hvem vi er helt ind til benet og forstå hvorfor vi gør som gør og hvordan vi er blevet som vi er. I dag er omkostninger ved at trykke sin egen bog jo mere overkommelige end nogensinde, så jeg håber at Camille Hammerich har taget hul på en ny æra i selvudvikling som alle kan have gavn af. Det ville rive maskerne af mange og mennesker ville kunne mødes med forståelse og en ny dybde i relationerne. Hun har gået hele sit liv igennem refleksivt, hvilket jeg mener at ethvert bevidst menneske bør gør, og i stedet for at fortælle os hvordan vi skal gøre det, har hun med sin bog vist hvordan det kan gøres. Finere bliver det ikke i mit univers. Don´t tell them, show them. Sårbart og hudløst, med fokus på hendes eget ansvar. Når du læser bogen vil det automatisk sætte din egen refleksion i gang og du kan nemt få lyst til at skrive og reflektere over dit eget liv, hvad end du ender med at udgive det som bog eller ej. Jeg kan kun opfordre flere til rent faktisk at gøre det. “Jamen, jeg har ikke tid” tænker du nok, og det er netop det som bogens titel referere til. Hvad bruger vi vores tid på i dette liv? Tager vi os tid til det som er vigtigst eller får vi tiden til at gå med at tjene penge, holde haven, fodre ungerne og stryge skjorterne? Tager vi os tid til vores processer på bekostning af bl.a. økonomi og brud på normer. Camille har om nogen valgt sin egen ujævne vej, med en tro på det bedste og en tro på sig selv, på trods af en opvækst hvor hun var god til at gå i et med tapetet. Camille Hammerich har valgt selv og udgive sin bog og sælger den derfor direkte til læserne. Du kan bestille den her
