,

Når en fetich risikere at ødelægge parforholdet

Der er mange mennesker som har en seksuel fetich. Det kan være mange forskellige ting som tænder dem seksuelt, alt fra skotøj, babyting, tøj fra det modsatte køn, m.m.  For nogle mennesker med en fetich har de oplevet at leve et liv hvor det tidligere har været skamfuldt at have en fetich, men at de som vokse er afklarede med det, nu vil de bare gerne sørge for at deres parforhold kan rumme deres fetich. At partneren kan give plads til og evt. deltage i den seksuelle leg på en måde som integrerer deres fetich. Og har du mødt et menneske du virkelig holder af, er der stor chance for at du gerne vil give plads til dette og deltage aktivt på den ene eller den anden måde.

Det kan volde problemer at have en fetich hvis din partner IKKE under nogen omstændigheder vil rumme din seksuelle fetich. Nogle ser sig nødsagede til at have et hemmeligt liv, fordi de ikke vil opgive et godt parforhold til fordel for at leve deres fetich ud, men kan på den anden side heller ikke give slip på deres fetich, da det er et grundlæggende behov, som de ikke kan slukke for. Andre søger konkret partnere med den sammen fetich og håber at et langt forhold kan udvikle sig med rødder i samme fetich.

Nogle kommer dog også i klemme ved at de starter et forhold, melder ud fra starten hvad deres fetich går ud på og partneren indvilger i at integrere det, men efterhånden skal der findes en ligeværdig og acceptable balance mellem sex med og uden involvering af deres fetich. Det er ikke unormalt at en fetich kommer til at fylde for meget i sexlivet hos et par. Det bliver pludseligt svært at have et sexliv uden brug af de genstande eller det rollespil som fetichisten har en seksuelt tilknytning til, og ender med at udgøre en fare for parforholdet. Det er derfor ekstra vigtigt at kunne have gode samtaler om det og kunne tale om det på en måde som hverken er bebrejdende eller kritiserende og hvor begge parter bliver forstået. Og siden kommunikation generelt er en af de største udfordringer i et parforhold kan det nemt ende galt.

Parterapi kan nemt bruges til netop disse situationer, hvis man finder en parterapeut som ikke er berøringsangst for at sætte ord på seksualitet og som man er tryg ved.

Hvis du står midt i problemer af denne art kan jeg måske hjælpe jer.

Kontakt mig på tlf. 40 38 30 93