|
Humor har altid været vigtig for mig. Den har hjulpet mig til at se tingene fra helt nye vinkler og til at give slip på ting som jeg alligevel ikke kunne gøre noget ved. Den har hjulpet mig ind på livet af nye mennesker og taget toppen af selvhøjtideligheden hos mig selv og andre. Da jeg startede mit studie til psykoterapeut skulle alle på holdet komme med en genstand som havde betydet meget for dem. Jeg kom med en fjollet hat fordi netop humoren har været så betydningsfuld for mig. Jeg har også været på uddannelse hos Annette Goodheart som er latterterapeut fra USA. Jeg troede ikke det var muligt, men hun kunne le med klienter af praktisk talt alt. Selv de hårdeste ting som mennesker kan komme ud for. Flere af klienterne sagde tilmed at nu havde de grædt og grædt over hvad der var sket dem, men at kunne le af det havde de aldrig prøvet før og det fik dem til at komme videre. Jeg bruger selv humor i min terapi. Ikke at jeg laver sjov med mine klienters problemer eller har min fjollede hat på, men ligesom der skal være plads til gråden skal der også være plads til latteren og humoren. Ofte kan en situation trækkes op lidt overdrevet og så bliver det straks synligt hvad klienten har lyst til at gøre fremover eller hvad der præcist har skabt problemer. Det gælder om at møde folk hvor der er, ligesom med alle andre ting. Det skal komme fra klienten hvis det skal være i det terapeutiske rum. Ikke at blive mødt i sin latter eller humor kan føles som en afvisning, og sidder klienten og ler af noget kan vi jo sammen undersøge hvad der udløser latteren. Det er ligeså givende som at undersøge hvorfor klienten begynder at græde på et givent tidspunkt, og der går såmænd ikke noget af mig for at møde min klient med et lille he he… Jeg har selv oplevet at være i terapi hvor humor og latter slet ikke var velkomne, og jeg må indrømme at det satte nogle grænser for mig. Det er hos nogle blevet en uvelkommen gæst, og kan ses som et tegn på at man “ikke tager det alvorligt”. Jeg tager da bestemt min terapi alvorligt. Jeg betaler jo for det og afsætter tid til det, så du kan da bande på at jeg tager det alvorligt. Men skal det betyde at jeg ikke må le? Det kan jeg havde svært ved at forstå. Latter og humor har ofteudgangspunkt i noget smertefuldt, konfliktfyldt eller angstprovokerende. Ved godt at det er store ord, men f.eks. komedieserien Klovn som er baseret på pinligheder handler jo om alt det som vi frygter sker for os. Tænk hvis det var mig der blev grebet i at skide i en kattebakke.. Åh, gud nej.. Så netop derfor kan det være rigtig godt at inviterer latteren indenfor i terapilokalet og undersøge hvad den indeholder. Humoren er den psykologiske partner til latteren som er den fysiologiske reaktion. Latteren er nært beslægtet med gråden og de to kan ligge så tæt sammen at det kan være svært at skelne hvor den ene stopper og den anden starter. Dette kan både bruges som katarsis, hvilket dog ikke er så anerkendt mere, men kan da i høj grad også give udtryk for hvad der sker hos klienten i nuet og dermed skal det bruges i terapien. Skamfuldt at le Mange kan dog godt have et skamfuldt forhold til at le, og en terapeut som ikke imødekommer latteren kan uden at vide det, afskære sig selv fra den fulde opdagelse af klienten hvis han eller hun ikke kan imødekomme latteren. Når jeg skriver skamfuldt så tænker jeg på den almene måde at opfatte latter og humor på. Det kan være godt til fritidsbrug, men når vi skal arbejde og sætte os i respekt, ja, så er det bestemt ikke morsomt. Mange har prøvet at blive vist uden for klassen i deres barndom for at grine for meget og “ikke tage det alvorligt”. Dem som ikke selv er blevet vist udenfor klassen har set de andre blive det. Det er synd og skam, for i disse år begynder det at dæmre for bl.a. undervisere og arbejdsgivere hvor vigtigt det er at have det sjovt. Da den værdibaserede ledelse dukkede op kom ordet humor også frem, men få vidste hvordan de skulle arbejde med det konstruktivt. Hvordan gør vi det sjover at gå på arbejde eller blive undervist? Så humor og latter har en vigtig funktion som vi er ved at genopdage. Alt med måde Så er der sikkert nogen der vil sige at man skal passe på med humor og latter, og det er jeg helt enig i. Man kan ikke bruge det uhæmmet og uden at tænke over hvad det er som sker. Specielt ikke i terapi. Humor kan være sarkastisk, tør, sort, m.m. Humor kan også være en måde at få sagt noget som man ikke er klar til blive stillet til ansvar for. “Det var jo bare for sjov”. Det holder jo ikke. Latteren er også for mange forbundet med latterliggørelse og dermed ydmygelse, og det er da dybt interessant at opdage hvordan det hænger sammen for den enkelte, men betyder da også at man som terapeut skal være superopmærksom når latteren dukker op. Ha ha… |
