Der er både stor forskel på terapi og coaching, men også en del fællesnævnere. Begge dele handler i høj grad om forholdet mellem terapeut/coach og klient. Det er altafgørende for resultatet at der er “kemi” imellem terapeut/coach og klient. Det er derfor helt iorden som klient at give udtryk for hvis du mener at kemien simpelthen bare ikke er der. I forholdet mellem de to skal der også være en ligeværdighed. Dette betyder dog ikke ligestilling, for i sagens natur er den ene der for at få hjælp og den anden for at hjælpe.
Forskellene er dog betydelige. Coaching er baseret på gøren og terapien på væren. Det vil sige at som coach vil jeg hjælpe dig frem til et overkommeligt resultat du gerne vil opnå og hjælpe dig til hvad du skal gøre for at nå det mål. I terapien er fokuset på din væren. Hvem er du og hvordan er du det. Jeg vil hjælpe dig til at være den du er og derfra være den du gerne vil. I terapien er der bl.a. fokus på følelser, kropsfornemmelser og sansninger, mens der i coachingen er mere fokus på det mentale, rationelle og strategiske niveau. Når jeg arbejder med begge dele betyder det også at jeg har stort fokus på hvornår vi går fra det ene til det andet, og jeg gør tydeligt opmærksom på hvor grænsen går. Når jeg arbejder med virksomheder som tilbyder deres medarbejdere coaching vil jeg aldrig give terapi uden klientens udtrykkelige godkendelse. Samtidigt har mange ledere forståelse for at deres medarbejdere kan have brug for terapi, men at det kan afdramatiseres ved at kalde det coaching overfor resten af firmaet. |