Mange har sikkert hørt om den lykkelige skilsmisse og nogle ønsker sig måske endda én, men de er sjældne og kræver noget helt bestemt. Hvis jeg kunne guide folk til en lykkelig skilsmisse er jeg sikker på at jeg ville være den mest eftertragtede parterapeut i landet. Desværre er der i langt de fleste tilfælde rigtig meget smerte forbundet med en skilsmisse, både for ægtefællerne og deres børn, men også for andre pårørende.En skilsmisse er ualmindelig dyr, også økonomisk, for langt de fleste og løser sjældent det problem som begge eller den ene af parterne som udgangspunkt havde. Ønsket om forandring kan være så stærkt og så sundt for den enkelte at ægteskabet enten må følge med eller opløses. En stor forandring for den ene part vil uundgåeligt kræve forandring hos den anden part, hvilket ikke altid er kærkomment. Det kan også være smertefuldt og krævende for begge parter, men i mange tilfælde vil ægteskabet komme ud styrket og fornyet og den enkelte vil have udviklet sig med og i ægteskabet. At løbe fra ægteskabet løser kun en del af problemet, for nissen plejer at flytte med.Er du i tvivl, så kan det være en ide at tale med din partner og evt. bestille en tid hos mig. Det kan sjældent betale sig at vente til det er “sidste chance”. Når I er klar så ring til mig på tlf. 40 38 30 93 |